YOGA

HVORFOR YOGA: Hvis du dyrker yoga hver uge, vil du højst sandsynligt opleve bedre kropsbevidsthed, og måske endda hjælpe kroppen med at hele og forebygge skader. Yogaen kan åbne for blokeringer, træne din opmærksomhed på kroppens alarmberedskab og give dig en smukkere holdning.

Yoga er for alle! Der er ingen krav om styrke eller smidighed inden du starter. Til gengæld vil du over tid mærke netop øget styrke og smidighed i din krop. Yoga hjælper med til at balancere din krop og dit nervesystem. Det betyder at du højst sandsynligt vil opleve større ro og afslappethed i takt med at du træner din krop. Netop derfor kan yoga have en positiv effekt, hvis du oplever meget stress – indre som ydre – i din hverdag.

Yoga byder på en række fysiske stillinger, der hjælper os til at udforske os selv og vores egen kunnen.​Øvelserne kobler vi på åndedrættet, så vi opbygger varme. Vi arbejder med yogaelementerne, træner udholdenhed og styrke. Vi køler ned igen med lange blide stræk (som kan være en styrkeprøve i sig selv).

Yoga er et godt supplement til mere aktive motionsformer som fx løb og styrketræning.
Udfordrer dig selv og kom og vær med.

Vi træner onsdag kl. 17.30-18.30, og hver torsdag fra 9-10 har vi drop-in yoga, hvor alle kan komme og prøve kræfter med yogaen.

Din underviser vil være Mette Odgaard Olsson. Hun har dyrket yoga i over 20 år, og hun har flere forskellige yogauddannelser bag sig, krydret med intensive yogaophold både herhjemme og i udlandet.

Udstyr har vi sørget for, så medbring blot tøj, du har det rart med at bevæge dig i.

NB: Det er ikke rart at træne på en fyldt mave, undgå derfor hovedmåltider de sidste par timer op til træningen og nøjes med en snack og godt med væske.

Hvis du gerne vil tilmelde dig holdet, eller blot ønsker at høre mere, så beder vi dig at udfylde formularen nedenfor.

Jeg vil gerne tilmelde mig til Yoga-holdet hos ADG

 
 

Yoga-hold hos ADG


Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

ADG Fysioterapi ApS | Rugårdsvej 23 | 5000 Odense C​ | CVR-nr: 40540709 | Tlf.: 51 96 03 64