​Rikke om onlinetræning: Vi er nærmest blevet afhængige af det

Selvom man bor i Silkeborg, kan man træne med ADG Fysioterapi i Odense. Klinikkens onlinetræning er åben for alle. Også Rikke Hattesen, der bor i det midtjyske og træner med online mindst tre gange om ugen.

”Det er sjældent, jeg er med live. Jeg træner, når det passer ind i min hverdag. Og så gentager jeg de træninger, jeg synes, fungerer godt for mig,” fortæller 43-årige Rikke Hattesen.

Rikke er sygeplejerske, hendes mand er musiker og deres 13-årige datter spiller håndbold på højt niveau. Alle tre kan træne med ADGs fysioterapeuter online og få noget ud af de øvelser, der skal laves. Nogle gange træner hele familien samlet – andre gange hver for sig.

”Vi er nærmest blevet helt afhængige af det, og det er jo fedt.”

I flere år har Rikke Hattesen forsøgt at komme i gang med at træne mere i hverdagen. Hvert forsøg er ikke rigtig blevet til noget på den lange bane. Men under corona-nedlukningen besluttede Rikke sig for, at nu ville hun være stærk og i god form.

”Og det er jeg kommet. Der er meget fokus på kvalitet i onlinetræningen, og det kan jeg godt lide. Og så er det meget autentisk. Trænerne giver sig fuldt ud. Det er motiverende,” forklarer Rikke Hattesen.

Hun har fået meget mere energi. Hun er mere bevidst om sin holdning – altså hvordan hun står fx på arbejdet. Det er noget, der hele tiden er fokus på i onlinetræningen. Og så føler hun sig markant stærkere, oplever mærkbare tegn på kroppen og har mere overskud i hverdagen.

”Træningen er simpel og kræver ikke en masse udstyr. Det kan jeg godt lide. Alle kan være med. Du får så god træning ud af så lidt. Det er helt lavpraktisk. Det er da fantastisk.”

Nogle dage laver Rikke Hattesen yoga, som også er en del af onlinetræningen. Med et abonnement er der tre live-træninger om ugen - en af de tre er yoga. Alle links kan bruges igen, så du kan gentage træningen alle de gange, du ønsker.

Se mere om priser og tilmelding her.

ADG Fysioterapi ApS | Rugårdsvej 23 | 5000 Odense C​ | CVR-nr: 40540709 | Tlf.: 51 96 03 64